






Daltoften 48, Agedrup, 5320 Agedrup
Moderne familievilla med imponerende køkken-alrum og plads til hele familien
På Daltoften 48 i Agedrup venter en indflytningsklar villa, hvor moderne komfort og en familievenlig planløsning går hånd i hånd. Boligen rummer 129 godkendte boligkvadratmeter, men opleves markant større. Den flotte udestue og den tidligere garage er nemlig indrettet i samme høje kvalitet som resten af huset og fungerer som en naturlig forlængelse af boligen. Resultatet er mere end 200 yderst anvendelige kvadratmeter, som giver familien langt mere plads, end boligarealet alene antyder.
Hjemmets absolutte omdrejningspunkt er det store, åbne køkken-alrum, hvor det stilrene køkken med stor køkkenø skaber de perfekte rammer om både hverdagsliv og festlige sammenkomster. De store vinduespartier inviterer dagslyset indenfor og skaber en flot sammenhæng mellem boligen, udestuen og haven, så hele opholdsmiljøet opleves lyst, åbent og indbydende.
Boligen rummer fire gode værelser, hvoraf forældresoveværelset er indrettet med walk-in-closet. Hertil kommer et flot badeværelse, et separat gæstetoilet samt et praktisk bryggers med egen indgang, der gør hverdagen ekstra funktionel.
Fra alrummet træder I direkte ind i den store udestue, som er udført i boligkvalitet og opleves som en integreret del af huset. Her får I et fantastisk ekstra opholdsrum og giver plads til både hverdag og større sammenkomster.
Den tidligere garage er ligeledes ombygget i en kvalitet, der harmonerer med resten af ejendommen. Selvom arealet ikke er godkendt til beboelse, udgør det en særdeles anvendelig, selvstændig afdeling med egen indgang og eget toilet. Her er oplagte muligheder for hjemmekontor, teenageafdeling, hobbyrum, fitness eller liberalt erhverv – alt efter familiens behov.
Villaen ligger på en 832 m² stor grund med en dejlig, lukket have, hvor der er god plads til leg, boldspil og udeliv. Den store indkørsel giver gode parkeringsmuligheder, og terrassen bliver et naturligt samlingspunkt på de lune sommerdage.
Beliggenheden er attraktiv i et roligt og veletableret villakvarter i Agedrup med kort afstand til skole, daginstitutioner, indkøb, fritidsaktiviteter og offentlig transport. Samtidig når du Odense centrum på få minutter, hvilket gør hverdagen både nem og bekvem.
